HENVISNING TIL PRAKTISERENDE SPECIALLÆGE

Når du fra egen læge er henvist til en privatpraktiserende speciallæge er frit valg blandt speciallæger.
 
Der er fri adgang til øjenlæger og ørelæger, dvs. at der ikke kræves henvisning til disse speciallæger.
Alle øvrige speciallæger kræver henvisning fra egen læge.
Det er altid egen læges ansvar ud fra en lægefaglig vurdering at afgøre om behandlingen foreståes hos egen læge eller hos en anden speciallæge.
 
Du vil ikke blive indkaldt fra speciallægen, og du skal således selv kontakte speciallægen for at bestille en tid hos denne. 
 
I nogle tilfælde dækker en privat sundhedsforsikring udredning og behandling hos speciallæge, giv din læge besked om at du når henvisningen skrives ønsker at benytte dig af din sundhedsforsikring.
 
Det er speciallægen eller dennes stedfortræder som ud fra oplysningerne i henvisningen vurderer hvornår du tildeles en konsultationstid.
Egen læge kan ikke blot skrive "Skal ses akut" eller lignende, for at du kan springe ventelisten over.
Er du ikke tilfreds med den af speciallægen tildelte tid, så kontakt eventuelt speciallægen med henblik på en revurdering.

Klikker du på  ovennævnte links, så kan du ude til højre se de forventede ventetider til de enkelte speciallæger.